Det andet lys vi tÊnder, se blot hvor klart det brÊnder, fortÊller os, at tiden gÄr, og julen snart vi nÄr. SÄ er stemmen pludselig borte, og der sidder man med rÞret Tom Konkylielyd i Þret. Men Jakob fyldtes af kÊrlighed. Nu tÊnder vi det fjerde lys, og natten bli'r til dag. Vi venter pÄ en Frelsermann for alle folkeslag. Det fjerde lys har ild fra alle tre, en pinseglÞd i vores hjerte, sÄ vi for dem, der intet lys kan se, kan tÊnde kun en lille kerte. Det andet lys blev tÊndt i Betlehem, Guds SÞn steg ned fra Himlens hÞje og delte jorden med os som sit hjem med al dens fryd og al dens mÞje.
Ved synet af Rachel blev Jakob sÄ glad, at han lÞftede stenen alene. Stumheden gÞr mig forlegen bÄde deres og min egen. Pinsedag, da Guds à nd kom herned, da nedsteg Guds kraft til vor skrÞbelighed. Vi venter pÄ en konge, som skal fÞdes i en stald. VÊr velkommen, Herrens Är, og velkommen herhid! VÊr velkommen, Herrens Är, og velkommen herhid! Den som lÊger alle sÄr.
Jeg kan huske alle faser, da min mor fik metastaser. Ingen kommer pÄ visitter mon de tror, min smerte smitter? Lyset Johannes MÞllehave SvÊrt med trÞstende ord, nÄr du lever med smerten. Husk hvad der engang blev sagt, sÊt dit lys i en stage! Det er bar' sÄ svÊrt at svare, pÄ hvor lÊnge sorg mÄ vare. Velkommen, nytÄr, og velkommen her! SkÞnt vi ved, hvad ord kan rumme, bliver vi lukkede og stumme. Hvorfor lukkes alle sanser, nÄr man nÊvner ordet cancer? VÊr velkommen, Herrens Är, og velkommen herhid! Det fÞrste lys er Ordet, talt af Gud Mel. Berggreen 1852 VÊr velkommen, Herrens Är, og velkommen herhid! BÞrnesalmebogen De smÄ synger salmer Velkommen, grÞnne adventskrans Velkommen, grÞnne adventskrans med dine lys sÄ hvide, de har sÄ mild en hÞjtidsglans, nu er det adventstide. Vi venter pÄ det lille barn, som i en krybbe lÄ.
Efter kemoterapien: Samme tavshed og fortien Selv ens allerbedste venner er som folk, man ikke kender. Det er svĂŠrt at tage afsked. FĂžrst nĂ„r sproget bliver sĂ„ vigtigt tier alle sĂ„ forsigtigt Den er ond â den tavse pause, hvorfor bliver I dog sĂ„ tavse? Der lĂ„ en sten pĂ„ Frelserens grav, den tungeste sten blandt stene -, og rygtet kom ud over land og hav, at kĂŠrlighed bar den alene. HĂ„bet svinder troen vakler sjĂŠlen lider 0g hjertet grĂŠder. FĂžrste sĂžndag i advent falder mellem den 27. Tavse tider langsomt skrider mens hun sejt og ordlĂžst lider.
NÄ tenner vi det tredje lys, det er et hellig tall. Nu tÊnder vi det tredje lys, det er et helligt tal. Men hvordan var nÄ disse adventsversene igjen? Vi venter pÄ at kongen vÄr skal fÞdes i en stall. Jeg stod ved min fars forleden og vidste, at selv de tungeste sten kan bÊres af kÊrligheden. Nu tÊnder vi det fÞrste lys, det mÄ alene stÄ. Og den stumhed varer ved, da hun endelig fÄr fred. Her gir vi deg teksten til to vanlige adventsvers.
Digte af Johannes MĂžllehave Her finder du 3 digte af Johannes MĂžllehave, der er valgt pga. Ingen bĂžr sĂŠtte sit lys under mismodets skĂŠppe. NĂ„r det fĂžrste lys tĂŠndes, synger man fĂžrste vers, nĂ„r det andet lys tĂŠndes, synges det andet vers, og sĂ„ fremdeles. Og jeg beder: La' vĂŠr og luk dig Og vĂŠlg ikke fĂžrste Flugtvej SpĂžrg dig selv â hvorfor du flygter. Snart holder hele verden fest til Jesusbarnets ĂŠre, og husk, vi gĂžr det allerbedst ved gode bĂžrn at vĂŠre.
PĂ„skemorgen, da Herren opstod, da livstrĂŠet fĂŠsted i graven rod. Derfor tal â mens vi kan hĂžre. PĂ„ denne Ă„rets mĂžrke tid et bud du til os bringer, at vi mĂ„ bruge al vor flid, fĂžr juleklokken ringer. Har vi ikke lĂŠrt at tale? Inger Otzen, 1952 Advent Adventssange-og salmer lyder i adventstiden, men hvornĂ„r er det egentlig advent? Der ligger en sten pĂ„ hver eneste grav. NĂ„r alle fire lys er tĂŠndt de mĂžrket kan forjage, sĂ„ ved vi, Ă„ret har sig vendt igen mod lyse dage. SĂ„ sig ord med jeres munde, Ord, der dulmer vores smerter, ord, der viser, at I er der.
Det tredje lys har intet Þje set, det lyser gennem hjertesorgen og melder, det umulige er sket, det tredje lys er pÄskemorgen. Tro at livet fornyes, uden tro gÄr det nÊppe. à tenne adventslys og synge adventsvers er en viktig juletradisjon for mange. Hvorfor siger vi ikke spor, NÄr vi trÊnger mest til ord. Det fÞrste lys vi tÊnder, se blot hvor klart det brÊnder, fortÊller os, at tiden gÄr, og julen snart vi nÄr. Slukkes det lys som blev tÊndt, er der flerŽder mÄ fryse. Normalt kom der fire mÊnd derned for at lÞfte stenen ved aften.
Men du taŽr fejl, nÄr du tror, du skal flygte fra verden. Herrens Är med vor Guds velbehag nu bringer os glÊde hver Herrens dag. Men det svÊreste er tavshed. NÄ tenner vi det fjerde lys, og natten blir til dag. Hvis juleaften er en sÞndag, kan denne dag derfor godt vÊre fjerde sÞndag i advent.
Vi venter pÄ det lille barn, som i en krybbe lÄ. Af kÊrlighed fik han kraften. Vantro er mismodets gys, pas pÄ vÊgen og luen. !!! Vi venter pÄ, at Gud, vor Far, sin SÞn vil sende ned. Adventstiden er de fire sidste sÞndage op til jul, og mere prÊcist sÞndagene frem mod den 25. Julenat, da vor Herre blev fÞd, da tÊndte sig lyset i mÞrkets skÞd. Kan vi lÊre det pÄ kurser? Johannes Johansen 1963, 1971 og 1974.