Numrene henviser til hovedprotokol over fødte, hvor det blandt andet fremgår, om barnet kom i pleje. Hvis det var tilfældet, henviser hovedprotokollen til udsætterprotokollen, der rummer oplysninger om plejeforældrene. Ansøgningen skal være skriftlig på et eller i et brev. I 1750 blev Fødselsstiftelsen oprettet, og her kunne kvinder føde anonymt og få gratis lægehjælp. I 1910 blev stiftelsen lagt ind under Rigshospitalet og blev til fødeafdelingen. Det er gratis at modtage en ny attest.
Fra 1804 samledes stiftelserne under samme ledelse under navnet Fødsels- og Plejestiftelsen. Da stiftelsen oprettedes i 1750, havde den også til opgave at opfostre de børn, der blev overladt til stiftelsens forsorg — de såkaldte hittebørn. De øvrige arkivalier fra Fødselsstiftelsen skal benyttes på læsesalen. Du får attesten med posten. Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget.
Du kan søge om tilladelse til at benytte arkivalier der er mindre end 75 år gamle. I arkivdatabasen Daisy kan du finde en oversigt over arkivets indhold. Alternativt kan du få en ny attest hos dit lokale kirkekontor. Denne opgave overtoges af Den kongelige Opfostringsstiftelse, der blev oprettet som en selvstændig institution i 1770. De tidligere attester gælder stadig, men du kan nu kun bestille en personattest.
På nettet eller på læsesalen? De hyppigst benyttede protokoller fra Fødselsstiftelsens arkiv er hovedprotokoller og udsætterprotokoller. Efter 1812 kom barnet ofte i pleje hos den biologiske mor, og derfor er udsætterprotokollen den vigtigste kilde til identificeringen af mødrene. Du kan bestille personattesten på dansk eller engelsk. Det skal du vide på forhånd, hvis du vil finde navnet på en hemmelig fødende Du skal kende barnets navn og helst også året, hvor fødslen fandt sted. Du kan finde Fødselsstiftelsens kirkebøger på. Her finder du et hovedprotokolnummer på mor og barn. Arkivet findes på Rigsarkivet, København.
. De hyppigst benyttede protokoller fra Fødselsstiftelsens arkiv er indscannede og kan via arkivdatabasen Daisy ses på internettet. Du kan heller ikke bestille attest til dit barn digitalt. Arkivet indeholder en række oplysninger om både driften af stiftelsen og om de kvinder og børn, der fik hjælp af stiftelsen. Hvis du ikke bor i Danmark Bor du i udlandet, kan du ikke bestille din personattest digitalt.
En personattest erstatter de tidligere fødsels-, navne-, døds- og begravelsesattester. Indtil 1910 skal du kigge i kirkebøgerne fra det sogn, der hedder Den kongelige Fødselsstiftelse. Disse protokoller er indscannede og kan via Arkivdatabasen Daisy ses på internettet. Det må du se — Fødselsstiftelsens arkiv Fødselsstiftelsens arkiv indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år. Denne regel blev dog ændret i 2007. Tip — begynd med kirkebøgerne Begynd med Fødselsstiftelsens kirkebøger. .
. . . . . .
. . . . . . .
. . . . .