Du vet, det er menneskets mening og mĂ„l! No er ei utgĂ„ve med alle dikta her, og denne samlinga inneheld ĂČg den kjende visa Julekveld Det lyser i stille grender , som ikkje har vore publisert i bokform tidlegare. Tilgi dem ikke; de vet hvad de gjĂžr! Og alt vi ser har dobbelt liv, fordi vi sanser det sammen. Smerten mĂ„ dĂž fĂžr sorgen husker deg. Livet er ikke bare hus og mat og penger. Riker gĂ„r under, og sekler tar slutt. Smerten mĂ„ ha sin tid, da hjertet gjerne glĂždende i sitt savn vil brenne inne, da det fortvilet bare roper: nei! Per Sivle Vinter pĂ„ kennel Cascilius. Seinare har bĂ„de og vore med Ă„ gjere Jakob Sande sine dikt kjende gjennom musikken.
Barndommens bleike vÄr, hungrande ungdomsÄr stilt gÄr forbi. Jakob Sande har og skrive seg inn i salmebÞker med «Det lyser i stille grender», «Salme» og «à ndeleg sjÞmannssong». Vil du at jeg skal komme inn til deg i stedet? Statuen er utforma av Sivert Donali. Hans Olav MÞrk Bildet er fra kulpen opp ved Heggmoen. Jens BjÞrneboe Bildet er tatt inne i hullet i Torghatten. Det er om natten at livet skaper og allting skjer, men sÞvnen er dÞdens efteraper. Eikemo fekk kritikarprisen i 1992 for framsyninga.
Skjemaet blir sendt til Sogn og Fjordane fylkesbibliotek, tilbakemeldinga blir ikkje liggande pÄ nettsida. Jeg er sÄnn sett en dÄrlig forlagsmann for jeg prÞver nok Ä vÊre helt om natten, men er ofte vrak dagen etter. Bror, du har ennu meget Ä lÊre! Men den som ikke vil dÞ i en flokk fÄr prÞve alene, pÄ bÞddelens blokk! Likfunn So fann dei han Ole Johan, langt burte i HÄsteins-hagen. Menneske som han mÞter, dei ansar han aldri pÄ. I 1935 vart han lektor i Fredrikstad, og etter andre verdskrigen arbeidde han som lektor i Oslo. SÄ tenner vi to lys i kveld, to lys for hÄp og glede.
Gjemmer du deg, langt, langt der inne i skogen og ikke vil komme ut? Du mÄ ikke sove mer i natt! Vi ligger og venter i stenkolde celler, vi ligger og rÄtner i mÞrke hull! PÄ Guds jord og i hass hage er du sjÞl et lite strÄ. Jakob Sande henta det meste av stoffet frÄ sjÞmannslivet og livet i vestlandsbygdene. Seinare har bÄde Aftenlandet og Jubelhornet vore med Ä gjere Jakob Sande sine dikt kjende gjennom musikken. Jeg roper med siste pust av min stemme: Du har ikke lov til Ä gÄ der og glemme! Min venn bare tygget nervÞst pÄ sin bart og sa med forvilet betoning: Man tror at vÄr kelner er dum som en hest, men sÄ du det lynrappe fÞllet? Bak stiftinga stod Jakob Sande-vener frÄ heile Noreg. Bysta stÄr i dag ved Fjaler Ungdomsskule.
Dikta han skreiv vekslar mellom burlesk og til tider grotesk humor til dÞmes i «Kallen og katten» og «Likfunn» til sterkt kjensleladde dikt som «FlÞytelÄt» og «Vesle Daniel». Noen trenger alt du er og at du er sann! Dagen har varme Ä gledes ved. Eg skal aldri skrÄla visar meir i laddevinsrus, men synge Ändelege sanger i Zions bedehus, trur eg. Min venn tok og sÄ pÄ et stykke med sild; jeg satt og var nÊr ved Ä himle. Bysta stÄr i dag ved. SÄ tenner vi to lys i kveld, to lys for hÄp og glede. I vart det avduka ei byste av forfattaren, og Sande var sjÞlv til stades ved denne markeringa.
Men det spÞr etter dem overalt hvor det drar. Du kan hÞre diktet nederst i innlegget. Ingen fÄr vite, hvad der skal skje oss. SÄ tok jeg i hÄnden den fattiggutt og talte til ham: Du vet at du er den eneste ting ved meg selv jeg har kjÊr, Din far har du sÞkt bÄde fjernt og nÊr. Det er ikke sikkert at timene vet en mere uendelig tid enn et Är, hvori allting begynner og alt forgÄr. TÞr du ikke sier du? Eg skal aldri gÄ pÄ fylla meir og skjera folk med kniv, -trur eg. Han vekslet mellom dikt med grotesk humor som i Etter ein rangel og Likfunn og mer sentimentale dikt som for eksempel FlÞytelÄt.
Men bare natten har verdensrom! Mykje var det Ä gjera. Og gÄ vyrdeleg forbi dei som ein nybakt kappelan, trur eg. Barndommens bleike vÄr, hungrande ungdomsÄr stilt gÄr forbi. De Þnsker Ä drukne oss alle i blod! Natten er til for den som vÄker og ser. BlÄ som ei mÄnenatt ser eg dei no. Taka striden upp mot kjÞtet og den heile develsmakt, trur eg. Han ga ut ti diktsamlinger og tre novellesamlinger.
Giv mig en blomst, mens jeg lever Giv mig en blomst, mens jeg lever Og Þjet kan frydes derved! Hva fikk du levd i oss? Bak stiftinga stod Jakob Sande-vener frÄ heile Noreg. Han vart fÞdd i i i Sunnfjord. MÞrket blir lys og lyset ild, og mennesket vÄknet en dag og sa: Jeg vil. Mitt hjerte det er en fattiggutt. Det gjelder vÄrt evige, korte liv. Sigrid WÄgan Minuttene Vi er minuttene. Kanskje de som gjÞr deg vondt er svakest likevel? AndrÚ Bjerke Akk vÄre dÞdes navn Akk, vÄre dÞdes navn de skulle falme, falme med tiden, smuldre som en presset, storÞyet rose i en bok, og som fjÊrskyens lette, bleke viftepalme sprer seg mot kveld, og spor blir skjult i gresset, slik skulle sorgen langsomt blÞ seg tom.