Joachim førsund. Svarte Natta: «Det svarte flagget» 2019-12-08

Dag Alveng : racing (Book, 2012) [ahintz.com]

He has been longing for somebody to talk to, and he sees a car coming up the road through the asparagus fields. Der var noget ved det at køre på første klasse som fik ham til at slappe af, tankerne begyndte på en eller anden uforklarlig måde at sortere sig selv. Han smilede da han tænkte på det. Han prøvede at afslutte samtalen før hun nåede at sige at de havde ringet fra hans arbejde. Ringet og sagt at de havde nogle spørgsmål som det var meget vigtigt at han svarede på. After a period as auxiliary judge from 1975 to 1976 and district attorney from 1976 to 1980, both in , he returned to the Ministry of Justice in 1980 as deputy under-secretary of State. Ida plejede at sige at han af og til gned så hårdt at det så ud som om han øvede vold mod sig selv.

Georg Fredrik Rieber

Den er morsom, den er grotesk, den bevæger sig over i den reneste slapstick … Hele tonen i Jeg kunne finde hjem i blinde er saglig, cool og laid back, hårdkogt nøgen … Vi vil have mere Joachim Førsund. Finn fulgte det med øjnene, og lige før det vippede ud over kanten, standsede han det med hånden, drak den sidste tår og krøllede kruset sammen til en bold. Folk snakkede ikke sammen på første klasse. Broderen Tore lever sig eget liv sammen med kone og børn i parcelhuset, mens Finn bor i Oslo. In 1986 he was appointed as , as the youngest to date. Toget krængede til den ene side. Han så på hende fra badeværelsesvinduet på første sal — hvordan hun kom ud med en campingstol i den ene hånd og et glas eau de vie og Pommac i den anden.

Dag Alveng : racing (Book, 2012) [ahintz.com]

Man skulle tro hun var en gammel danser, tænkte han; gamle dansere havde fødder der stak lige ud til siden, men det var hun ikke. Gud ved hvor hun er nu? Han så sig omkring, så op på naboernes vinduer og på genboernes, og så svarede hun: Om os? Hun spurgte hvordan det gik. Det er et evigt aktuelt tema, som vi har læst før, men Joachim Førsunds sprog gør bogen til en helstøbt læseoplevelse. Han sad bare og så på sin mor, og af og til kiggede hun op mod badeværelsesvinduet og smilede. Han tænkte på sin mor.

Joachim Førsund: Jeg kunne finde hjem i blinde

Han kunne huske hvordan den lyseblå badedragt blev mørkere og mørkere når regnvandet trak ind i stoffet, og han kunne huske hvordan dråberne slog som hagl mod hendes pande; de sprang tilbage og glimtede som små diamanter, og jo mere det regnede, jo mere smilede hun. In 2011 Rieber-Mohn became chairman of the. Toget kørte parallelt med motorvejen, i skovbrynet på den vestlige side, og det var sandt hvad de sagde: toget var hurtigere end bilerne, i hvert fald de biler der overholdt fartgrænsen. Han tænkte at de sikkert allerede havde ringet fra arbejdet. Sig at det beror på en misforståelse, ville hun sige. Det er nærliggende at sammenligne Førsund ikke blot med Anne B.

NORLA

For 75 kroner kunne du være sikker på at der ikke var nogen der talte til dig. Folk sagde at de lo på samme måde, de lænede sig forover, øjnene forsvandt i et mylder af smilerynker, og de lo uden lyd. Han gned hænderne hårdt mod ansigtet. In 1974 he was hired in the as a researcher. Anne Grete Jacobsen, Litteratursiden Den forfjamskede bedemandshjælper Udenomsvæsenet i eksistensens store spørgsmål om livet, kærligheden og døden er taget op til nærgående betragtning og forstørret op til personernes blanding af forfjamskelse og smålighed i en lunerig og ganske elegant komposition af den knap 40-årige forfatter, der hermed også har skabt gode læserforventninger.

NORLA

Han kunne måske blunde lidt, men han faldt aldrig i søvn. Vognen gyngede fra side til side, og han blev søvnig, ligesom børn bliver søvnige når de får en tur i barnevognen. Ringet til hende og spurgt hvor han var. Hvorfor ringede de til hende og ikke til ham? Skulle jeg vække dig, fortælle at mor er død, og så bare rejse og lade dig ligge der alene? Han sagde det gik fint. Hvordan hun gik nogle skridt hen mod garageporten og stoppede op og lod regnen styrte ned over sig. Han ventede til den automatiske skydedør lukkede sig bag ham, og så svarede han og fortalte hvad der var sket.

Georg Fredrik Rieber

Hun var helt rolig, alt taget i betragtning. Hun stoppede altid det samme sted, midt ude på asfalten, et par meter fra garageporten og måske fire meter fra hegnet ind til naboen. Nej, du har måske ret, sagde hun. Han sagde at det var lidt mærkeligt at stå her i toget og snakke om det. Han holdt et papkrus med kaffe mellem hænderne og lænede tindingen mod ruden. Men han var aldrig faldet i søvn.

Joachim Førsund

Omstændighederne var anderledes nu, selvfølgelig, men alligevel. Hun spurgte hvorfor han ikke havde sagt noget, hun ville jo gerne være der for ham, det var jo i den slags situationer man havde brug for sin kæreste og bla-bla-bla. Den blev ligesom heller ikke koldere. Finn er på vej hjem til sin fødeby for at forberede begravelsen af sin mor. Han sagde at det gik godt. Men ved Finn hvordan og hvorfor hun døde? Ragde, hvis romaner også handler om de svære familieforhold og en bedemand , men også med Per Pettersson og Karl Ove Knausgaard.

Joachim Førsund

Han slap for at møde passagerernes blik når de trådte ind, og desuden føltes det bedre at rette blikket mod det han rejste fra end det han rejste mod. After this he returned to the Ministry of Justice. Han sagde det til sin mor engang, at han altid følte sig så klog når han kørte i tog, ikke rigtig klog, men forbigående klog, og hun sagde at hun havde det på samme måde. Elsker også dig, sagde Finn. Han satte koppen fra sig i den lille forsænkning i bordet foran sig. Og i sygehuskapellet står barndomsvennen Freddy iført jakkesæt og gummihandsker og gør hans afdøde mor klar til fremvisning. Blev fjern i blikket og smilede og rullede det bløde papkrus over læberne.

Joachim Førsund: Jeg kunne finde hjem i blinde

Han var en mand uden vilje. Ja, sagde han, og så lo de. Og så var de smalle, som fødderne på en lille pige. Han samlede tomlen og pegefingeren om den lille hudfold øverst på næseryggen og klemte til. Det var sikkert derfor de sad her: for at slippe for det. Plutselig var jeg beskyldt for å være en smålurvete person som for noen usle kroner hadde utsatt embedet for den største ulykke på lang, lang tid. Han kunne huske hvordan hun holdt glasset, løst, drejede det mellem fingrene, lagde hovedet bagover og hyggede sig, og hver eneste gang skete det samme: Hans far opdagede hende fra køkkenvinduet eller måske fra det lille glughul i vaskekælderen og så kom han ud efter hende og sagde: Hvad tror du ikke folk tænker om os når du sidder sådan.